KANELSNURRER

Kanelsnurrer

Jeg har efterhånden bagt kanelsnurrer mange gange, og hver eneste gang er de en succes at servere. De er nemme at forme og så smager de SÅ godt!


Denne opskrift giver ca. 24 kanelsnurrer:

Til dejen:

  • 5 dl. letmælk
  • 50 g. gær
  • 1 æg
  • 1 kg. hvedemel
  • 150 g. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. kardemomme
  • 150 g. smør

Til remoncen:

  • 200 g. blødt smør
  • 200 g. sukker
  • 2 spsk. stødt kanel

Dejen er nemmest at lave på en røremaskine, da smørret skal æltes ind i dejen.

Først skal gæren opløses i mælken. Tilsæt herefter æg, sukker, salt og kardemomme. Så skal melet tilsættes lidt af gangen. Når alt melet er rørt i, og dejen har samlet sig skal smørret tilsættes. Skær smørret i tern og rør den i dejen lidt efter lidt, det kan tage lidt tid før alt smørret er rørt ind i dejen. Når dejen er glat og smidig er den klar til at hæve. Den skal hæve tildækket i ca. 1 time, men tager slet ikke skade af at hæve længere! Dejen kan også sagtens hæve natten over, så skal den bare sættes i køleskabet.

I mens dejen hæver, kan remoncen laves, så den er klar. Smør, sukker og kanel røres godt sammen. Det er en fordel hvis smørret har stået i stuetemperatur i ca. en time, så det er blødt og dermed nemmere at røre sammen. Der kan sagtens tilsættes mere kanel, hvis man ønsker en mere intens kanelsmag.

Når dejen er hævet, er det tid til at forme kanelsnurrerne.

  1. Rul dejen ud i en stor firkant
  2. Herefter smøres remoncen ud på hele dejen.
  3. Når remoncen er smurt på, folder du 1/3 af dejen ind over midten, og herefter folder du sidste del indover, så du har tre lag.
  4. Rul nu dejen fladere med en kagerulle
  5. Skær tynde strimler med en pizzakniv
  6. Sno strimlen og vikl den rundt om dine fingre, så kanelsnurrer formes.
  7. Læg dem på en bageplade.

du kan se en video af fremgangsmåden lige her

Snurrerne hæver nu 30-60 min, pensles med æg og bages herefter 12-15 min ved 190 grader varmluft.

6 tanker om “KANELSNURRER”

  1. Pingback: VANILJESNURRER - mættemette

  2. Hej Mette.
    Jeg skal holde brunch og vil gerne servere dine kanelsnurre. Tror du, at de kan laves på forhånd og fryses ned?
    Mvh. Thea

    1. Hej Thea

      Det kan de sagtens. Du kan også lave den endnu smartere model – nemlig at fryse dem ned efter de er formet (men ikke bagt) og så tage dem op, lade dem tø i ca. 4 timer (evt. i køleskabet aftenen inden) og herefter bage dem om morgenen.
      Det kræver dog lidt mere plads i fryseren, da de helst skal fryses hver for sig – for at de ikke klistrer sammen.
      Du kan også sagtens bage dem, fryse dem ned og så lune dem når de skal bruges. For at få dem så friske som muligt, skal de fryses så snart de er kølet af.

      God fornøjelse med brunch! 🙂

      Kagekram fra Mette

      1. Hej Mette.

        Først og fremmest tak for dejlig inspiration og Hector-videoer haha.

        Jeg har lige to spørgsmål relateret til overstående: 1) hvis man bager dem inden de fryses, ville du så bage dem i lidt kortere tid? og 2) hvis man skal fryse dem inden de bages, skal de så stadig hæve 30-60min inden de fryses? 🙂

        Jeg skal nemlig holde fødselsdag søndag og tænkte, at jeg kunne være lidt på forkant med bare lidt af bagningen ved at starte i dag.

        Kram, Cecilie

        1. Tak for din søde besked 🙂

          Jeg ville bage dem samme tid, da de ikke bager videre, når man tøer dem op i ovnen igen. Og ja, jeg ville lade dem hæve inden de fryses ned, og derefter lade dem tø helt op inden de kommes i ovnen.

          Håber det giver mening. God fornøjelse!

  3. Pingback: KARDEMOMMESNURRER - mættemette

Skriv et svar