Bløde, lækre brud med solsikkekerner og squash
Opskrift, ca. 20 stk.:
- 50 g gær
- 5 dl lunkent vand
- 2 tsk sukker
- 2 tsk salt
- 1 dl olie
- 200 g grahamsmel
- 600 g hvedemel
- 200 g revet squash
- 100 g solsikkekerner
- 2 æg
Opløs gæren i vandet. Tilsæt derefter olie, sukker og salt. Rør godt rundt. Tilsæt nu melet, start med grahamsmel og derefter hvedemel. Sørg for at tilsætte melet lidt ad gangen, så du kan vurdere om du skal bruge mere eller mindre. Rør herefter godt rundt (på røremaskine) eller ælt dejen godt i hånden.
Dejen skal nu hæve i 1-2 timer (hvis du ønsker, at lave disse som koldhævede natten over, skal du bruge 25 g. gær). Når dejen er færdighævet kommes den ud på bordet. Lav en fordybning i midten af dejen og tilsæt æg, revet squash og solsikkekerner i fordybningen. Bland nu det hele godt sammen, så æg, squash og solsikkekerner bliver blandet godt ind i dejen. Dejen bliver våd, men til gengæld klistrer den ikke så meget på fingrene.
Tag nu en klump dej fra og form den hurtigt med hænderne, så den danner en “klump”. Det er umuligt, at lave bruddene runde som boller, da dejen er så våd. De skal nu bages i ovnen i ca. 12 min. ved 225 grader varmluft.
Lad bruddene køle af på en rist.
Hvis du bedre kan lide gulerodsbrud, kan du finde min opskrift på dem her.