VANILJEKRANSE

Skønne vaniljekranse


Til ca. 40 stk.

  • 250 g. hvedemel
  • 1 vaniljestang (eller 2-3 tsk vaniljesukker)
  • 200 g. sukker
  • 75 g. mandler malet til mel
  • 2 æg – hvis stort, kan du nøjes med ét
  • 200 g. smør

Flæk vaniljestangen og rør kornene sammen med lidt af sukkeret. Bland sukker med det bløde smør. Hak mandlerne godt, så de bliver til mel. Herefter blandes mandelmel og æg i sukker-smørmassen. Til sidst blandes hvedemelet i blandingen og der røres godt rundt.

Nu kan massen fyldes i en sprøjtepose med stjernetyl, eller du kan bruge en sultantylle (fladt konisk). Jeg synes det letteste var sultantyllen, og det gav vaniljekransene et anderledes og fint udtryk. Det er vigtigt, at sprøjteposen er lavet af stof, ellers går den højst sandsynligt i stykker. Jeg brugte den her. På billederne kan i se forskellen i udseendet.

Sprøjt nu massen ud på bagepapiret. Kagerne kan flyde lidt ud i ovnen, så det er vigtigt, at de ikke sprøjtes for tæt på hinanden. De skal bage i ca. 12 min. ved 200 grader varmluft.

Nu er der bare tilbage at vente på, at vaniljekransene køler af, så du kan nyde dem! Mmmmmh 🙂

img_3535

img_3538

Opskriften indeholder affiliatelinks. Det betyder, at hvis du køber noget via mine links, går en lille del af beløbet til mig, uden det koster dig noget. Beløbet vil blive brugt til at drive siden, og udvikle flere opskrifter. 

2 tanker om “VANILJEKRANSE”

    1. Hej Camilla

      Tak for din kommentar!

      Jeg har sultantyllen der hedder fladt konisk. Og sprøjteposens størrelse er ikke så afgørende, da du bare kan komme dej i ad flere omgange. Jeg har både den der er 45 og 55 cm. Begge fungerer fint til formålet!

      Rigtig god fornøjelse!

      Kagekram herfra

Skriv et svar