GULERODSBOLLER MED CHIA- OG HØRFRØ

Lækreste svampede boller, som holder sig bløde og friske i lang tid. Chiafrø og gulerødder sikre, at bollerne er luftige og svampede på samme tid, og nemt holder sig lækre i 3-4 dage.

Til ca. 12 boller:

  • 5 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 æg (evt. +1 til pensling)
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk salt
  • 0,5 dl hørfrø
  • 0,75 dl chiafrø
  • 1 dl havregryn
  • 200 g revede gulerødder
  • 300 g hvedemel
  • 250-300 g manitoba hvedemel

Start med at komme vand i din røremaskine. Opløs gæren heri. Tilsæt herefter honning, æg, chiafrø, havregryn og hørfrø. I mens det står og rører stille, rives gulerødderne på et rivejern. Kom gulerødderne op i dejen sammen med salt.

Tilsæt herefter melet (hold 50 g. manitoba hvedemel tilbage, og tilsæt efter behov) og lad dejen røre i ca. 10 min. på høj hastighed. Herefter hæver dejen i 1,5 timer.

Når dejen er hævet, tændes ovnen på 210 grader varmluft. Jeg bager mine på mit bagestål. Hvis ikke du har et bagestål, kan de blot bages på alm. bageplade. Form boller med to skeer og kom dem på bagepapir. Pensl herefter med æg, og lad bollerne stå indtil ovnen er varm (gerne 15-30 min).

Bollerne bages nu i ca. 12-15 min. indtil de er gyldne og lyder hule, når du banker under bunden.

Lad bollerne køle af på en rist, og opbevar dem i en pose, så holder de sig friske i mange dage. De kan også fryses, og blot tages op som de skal spises. God fornøjelse.

inden hævning:

efter hævning:

29 tanker om “GULERODSBOLLER MED CHIA- OG HØRFRØ”

  1. Ville de godt kunne fryses og stadig være gode? Tænker evt at bage nogle i weekenden, men de skal først bruges næste weekend ☺️

    1. Hej Ann Sofie. Ja det kan du godt. Frys dem gerne ned hurtigst muligt efter de er blevet kolde – så er de lige så lækre når de kommer op igen.

  2. Hejsa
    Elsker at følge med hos dig
    Er det nødvendigt at bruge “Manitoba” hvedemel eller kan jeg erstatte det med alm hvedemel eller evt fuldkornsmel ?
    Har nemlig ikke “Manitoba” mel hjemme og kan ikke komme ud idag pga sygdom.
    Vil nemlig gerne bage bollerne idag
    Kram Jeanette ♥️

    1. Hej Jeanette. Tak for den søde besked. Du kan godt erstatte med almindeligt hvedemel 🙂 Sørg dog for at tilsætte det lidt ad gangen, så du sikrer, at du ikke tilsætter for meget – dejen må gerne være “våd og klistret”, da den skal formes med to skeer, og dermed sagtens kan formes selvom den er til den våde side. Rigtig god fornøjelse og god bedring. Knus

  3. Er så glad for, at vores fælles kollega anbefalede mig at følge dig og jeg opdagede denne opskrift 🙂
    Bager dem igen og igen – og høster ros hver gang!

    1. Hej Dorthe

      Samme grader og måske et par minutter kortere – men prøv ad og hold øje undervejs 🙂 god fornøjelse

  4. Hejsa Mette 🙂
    Har du et forslag til alternativ bagetid/grader, hvis ikke man har varmluftsovn?
    Bedste hilsener, Louise

  5. Hej Mette

    Tak for en dejlig opskrift på nogle fantastiske boller.
    De virker jo som om, at de er langtidshævede med en lidt sej konsistens og luftige huller- i hvert fald mine
    Jeg havde ikke lige manitoba i skabet, men de blev rigtige fine med alm. glutenmel.

    Lige en ting – efter hævning mv. var dejen meget lind, så jeg tilsatte en del mere mel ad flere omgange, så der var noget mere hold på den – men dog ikke så meget, at de kunne formes i hånden, men stadig med to skeer. Jeg var virkelig bange for, at de blev kanonkugler med de ekstra omgange mel.

    Er der nogle, der har prøvet det samme med ekstra mel, og hvad siger du, Mette?

    De flød jo noget ud, men de hævede dog lidt mere i ovnen.

    Bollerne er dog super gode – til trods for en del ekstra mel – og jeg spiser af dem hver morgen efter, at de har været frosset. Uhm

    Mange hilsner
    Anne

    1. Hej Anne

      Tak for din kommentar. Det har jeg ikke oplevet når jeg har bagt dem 🙂

      Jeg forestiller mig at det enten er fordi du har brugt en anden type mel, eller fordi de ikke har æltet længe nok.

      Men godt du fik det til at lykkes! 🙂

      God dag. Mvh Mette

  6. Endelig en rigtig god opskrift på gulerodsboller.
    Nu bager vi aldrig andre, og på bagestålet bliver de bare en tand bedre,
    men som Anna langvad skriver putter jeg også en del mere mel i men mel er jo forskelligt så vi må jo hver især prøve os frem til vi får et tilfredsstillende resultat.

    1. Tak for din kommentar!
      Kan være jeg skal prøve at bage dem
      Snart igen, så kan jeg også teste mængden af mel 🙂

Skriv et svar