VAFLER

En morgen med hygge og hjemmelavede vafler…findes der noget bedre? Det er i hvertfald på toppen over mine yndlingsmorgener!


Opskrift på vafler

Ca. 8 stk.

  • 250 g hvedemel
  • 1 æg
  • 4 dl mælk
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 125 g smeltet smør
  • 1 knivspids salt

Alle ingredienserne, undtagen smør, kommes i en skål. Herefter piskes ingredienserne sammen med en elpisker. Når dejen er ensartet, kommes smørret i mens der piskes.

Pisk ca. 1 minut mere. Herefter er dejen klar til at blive fyldt i det varme vaffeljern. Spray gerne med lidt smør, eller smelt lidt smør på jernet inden første vaffel laves.

Så er der bare tilbage at fylde en masse guf på vaflerne, lige efter dine egne ønsker!

Velbekomme 🙂

Skriv et svar