KYSKAGER MED LAKRIDS
Ca. 30 stk.
- 2 bægre past. æggehvide (svarer til æggehvider fra 3 æg)
- 120 g. sukker
- 1 tsk. lakridspulver
- 1 tsk. rød pastafarve – kan sagtens udelades
Sukker og æggehvider piskes stive. Herefter tilsættes farve og lakridspulver. Massen skal røres godt rundt. Når massen er pisket stiv fyldes den i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjtes ud på en bageplade beklædt med bagepapir.
Kyskagerne skal være på størrelse med en to-krone. Når hele massen er sprøjtet ud, bages kyskagerne i ovnen i ca. 1 time ved 120 grader almindelig ovn.
TIP: Du kan udskifte lakridspulver med fx vanilie, frysetørrede hindbær eller hvad du ellers foretrækker. Det samme er gældende med den røde pastafarve.